Om cheer up

Om starten på cheer up

Det danske designfirma Cheer Up er startet i 2013 af Caroline Heerup, der i hele sit liv har designet og syet tøj. Navnet symboliserer, at tøjet med sine kreative sammensætninger og farver gør en glad, samtidig med at det er en leg med Carolines navn; C. Heerup.

Det startede i det små, fortæller Caroline, da min mor lærte mig at sy på vores elektrisk symaskine. Faktisk var jeg så dygtig, at jeg som seksårig fik lov til at sy julegaver på symaskine i håndgerningstimerne, mens de andre sad og broderede stramaj med store nåle og kæmpe sting.

Derefter fik jeg masser af øvelse og tips fra min mormor, som var uddannet syerske og lærte mig at sy lynlåse i, paspolere lommer, lave skjulte sømme og lignende. Caroline fortæller videre, at det altid har givet hende en stor tilfredsstillelse og frihed, at kunne sy tøjet lige præcis som hun synes, det skulle være. 

Og det er den tilfredsstillelse og frihed, som Caroline gerne vil videregive til andre med sit farvestrålende og specielle design.

 

 

Om materialerne hos Cheer up

Tøjet hos Cheer Up, er syet af en god kvalitet viscose jersey med mellem 5% til 9% elastan eller af de to nye og kraftigere polyester strækstoffer scuba og neopren. Det stribede og blomstrede stof, der benyttes til kanter, er en bomulds jersey. Disse stoffer skal vaskes ved 40 grader og kan glattes med strygejernet sat på to prikker.

De håndstrikkede bluser og jakker er af garn med 55% uld, 30% mohair og 15% polyamid. De håndhæklede slå om bluser er af garn med 80% mohair og 20% silke med kanter af mercericeret bomuld. Uldprodukterne skal håndvaskes eller eller vaskes i maskine på specielt uldprogram.

Om størrelserne hos cheer up

Det er et meget bevidst valg, at alle modellerne er syet i one size. For kjolerne er unikke, og hvilken størrelse kvinde, der vil forelske sig i den enkelte kjole, er helt umuligt at sige. 

Men jeg syr modellerne, så de kan passe mig, siger Caroline, og jeg er jo en relativ fornuftig størrelse kvinde og stoffet kan give sig. Jeg har kunder, der er både langt mindre og større end mig, som også kan passe tøjet. Så der burde være en chance for de fleste. Men min erfaring er, at kvinderne ofte skal prøve tøjet selv, for at tro på, at de kan være i det.